Energetisk Kropsterapi

Når vi giver os tid til at lytte til kroppen, åbner den portalen til healing, frihed og indre styrke…

Jeg har i mange år været fascineret af kroppen. Jeg synes det er vildt spændende og helt fantastisk hvordan kroppen kan kommunikere med følelser, tanker, handlemønstre, kost og bevægelse. Din krop fortæller dig ALT, hvis du lytter efter. Og jeg tror på at kroppen kan meget mere end vi lige tror. Den kan heale sig selv, hvis vi tør at gå med.

Da jeg startede min yogarejse i slutningen af 1990erne var jeg ikke så bevidst om, hvordan alt i mig hænger sammen. Hvordan mine tanker faktisk påvirker min krop fysisk. I løbet af de sidste 20 år med yogapraksis og dans og de sidste 5 år med terapi og psykoterapeutiske studier samt de sidste 3 år med kundalinipraksis er jeg klart blevet mere bevidst om – og oplever helt tydeligt – hvordan min krop reagerer på, og selv påvirker forskellige stimulanser, tanker, følelser, bevægelser/kost.

Når vi gerne vil heale traumer og gamle adfærds-, og tankemønstre, er det helt essentielt at vi er i kontakt med vores krop og alle de bevidstheder som er til stede her. Når vi healer sker der helt ned på celleplan. Cellerne kommunikerer ikke med ord som vores hjerne. Det er ordløst og langt mere energetisk. Vi sanser vores krop meget forskelligt og intet er mere rigtigt end noget andet.

Min tilgang til kropsterapi er energetisk. Jeg har taget mine uddannelser hos fire forskellige energiterapeuter fra henholdsvis San Diego, Bali, Taiwan og Australien. Alle fire metoder arbejder energetisk, men ud fra forskellige teknikker og udgangspunkter. Men de har alle samme intention - at frigive spændinger/blokeringer/traumer fra kroppen så energien kan flyde frit. I mine behandlinger tager jeg fra alle fire teknikker og bruger dem som jeg intuitivt mærker ville være godt for den enkelte.

Du kan læse mere om de enkelte metoder og teknikker her på sitet. Hvis du er særlig nysgerrig på én af dem, kan du sagtens booke en session med kun dén metode.

Mine “massager” er også mere sanselige og energetiske end fysiologiske. Min Yin Yoga Massage har jeg taget hos Sattva Yoga. Faktisk forholder det sig således at jo mere blød/smidig og åben du er indefra - jo mere modtagelig er du for den energetiske kropsbehandling, da energien klart strømmer bedre igennem kroppen.

Jeg tilbyder Energetisk Kropsterapi, Kundalini Activations, Nærværsmassage og Yin Yoga Massage.

Du kan booke enkelte sessioner, forløb med kun Energetisk Kropsterapi behandlinger eller forløb som mixer Kropsterapi med Yin Yoga Massage. Det kan give god mening at booke et forløb med flere sessioner, da din krop vil forløse og frigive nyt hver gang og du vi vil allerede efter de første par gange opleve at komme dybere ned i oplevelsen af din energi, der strømmer igennem din krop og dit felt. Hvis du vil arbejde med noget specifikt (fysisk symptom eller følelsesmæssigt) er det klart anbefalelsesværdigt med flere gange.

Praktisk:

Tage gerne blødt og behageligt tøj på, som du kan have på under hele massagen.

Du bestiller tid ved at skrive en mail til mig, og vi finder sammen en tid der passer.

Husk at alle aflysninger skal ske dagen før din tid:-)

Pris:

1950 kr

Varighed ca 2 timer

  • Kundalini Bodywork & Dearmouring

    Denne behandlingsform, arbejder på at transformere stagneret energi i kroppen, såsom ubearbejdede følelser og oplevelser (traumer). Behandlingen kombinerer dearmouring (kropsterapi) med breathwork, energiarbejde, chakras og skyggearbejde. Formålet er at få energien (kundalini) til at strømme frit gennem din krop, hvilket du vil kunne mærke via bevægelser, rystelser, lyde, fornemmelser, visualiseringer eller noget helt sjette som kun din krop ved.

    Ved netop at øge energistrømningerne i kroppen, vil dit energetiske felt udvide sig og det vil du kunne mærke som en større frihed og velvære i din krop. Vi vil altid arbejde på at forløse en smerte (følelsesmæssig, fysisk, tankemæssig) til en nydelse/velvære i din krop, så din energi netop bliver mere fri.

    I en session vil vi først starte med at finde en intention som du kommer til at arbejde med gennem hele sessionen. Det er ret bemærkelsesværdigt hvordan behandlingen bliver mere kraftfuld når vi fokuserer opmærksomheden og bevidstheden. Der er ingen grænser for hvad du kan arbejde med. Alt er energi og dermed kan alt i principper transformeres.

    Kundalini Bodywork er egnet til alle, dog vil jeg sige at den er speciel god til dig som er meget “i dit hoved” og har brug for at komme ned i din krop og mærke dig selv. Til dig som mærker din krop meget, vil denne kropsterapi være speciel god til at få flow i din kundalini/livsenergi og du vil kunne arbejde på, at få et frit flow fra din rod og op igennem hele kroppen.

    Hvad kan du få ud af en session?

    Fysisk: få en følelse af mere energi og øget vitalitet, få lindring af stress og spændinger i kroppen, en bedre søvn, frigivelse og forståelse af begrænsede overbevisninger, følelsemæssige gennembrud.

    Spirituelt: få en rejse ind i dit indre landskab, få en stærkere sjælskontakt, skift i bevidsthed, få kontakt til det som er større end dig, få kontakt til din underbevidsthed, få ejerskab over dit eget liv, få indsigter.

    Kundalini Bodywork er tantriske og taoistiske praksisser kombineret med vestlig psykoterapi. Jeg har taget min uddannelse hos Elliott Saxby som har Kundalini Bodywork.com

  • Spinal Energetics

    Spinal Energetics er en holistisk krops- og energiterapeutiskmetode, der arbejder med rygsøjlen, nervesystemet og kroppens energifelt for at støtte heling og transformation på både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt plan.

    Metoden bygger på en forståelse af, at vores krop - især rygsøjlen - bærer på lag af både ubeviste og bevidste mønstre, traumer og blokeringer. Ved blidt at aktivere energi og skabe kontakt med kroppens iboende intelligens, begynder kroppen at udtrykke sig gennem bevægelse, lyd, følelser og spontan respons. Det kan vise sig som rystelser, bølgende bevægelser, dyb vejrtrækning eller følelsesmæssige forløsninger.

    Jeg arbejder med min intuition, nærvær og energimæssige kontakt - ofte gennem lette berøringer og mange gange helt uden fysisk kontakt - for at invitere kroppen til at frigive fastlåst energi og skabe mere flow, frihed og forbindelse.

    Hvorfor disse energetiske behandlinger? Dette spørgsmål får jeg ofte. Og her er hvad du kan få ud af en Spinal Energetics:

    Hjælper med at frigive stress, traumer og emotionelle blokeringer

    Du får adgang til dybere lag af din indre visdom og kropslig intelligens

    Det skaber balance i nervesystemet. og understøtter selvregulering

    Du mærker mere livsenergi, klarhed, jordforbindelse og autencitet

    En Spinal Energetic session er en blid, men dyb metode. Selvom arbejdet ofte ser kraftfuldt ud, er det dybt nænsomt og respektfuldt overfor kroppens tempo og grænser. Det er en metode, der inviterer dig til at mærke dig selv - ikke kun som krop, men som energi og bevidsthed. Sessionen foregår på briks.

  • Sensory Energetics

    Senory Energetics har sit ophav i den flere tusind år gamle østlige medicin, som blandt andet handler om at alle mennesker består af merianbaner, et chakra system og andre energisystemer. Disse gamle praksisser har udviklet sig til Sensory Energetics, et omfattende system udviklet af Daniel Flash.

    Senory Energetics har sit ophav i den flere tusind år gamle østlige medicin, som blandt andet handler om at alle mennesker består af merianbaner, et chakra system og andre energisystemer. Disse gamle praksisser har udviklet sig til Sensory Energetics, et omfattende system udviklet af Daniel Flash. Mens Sensory Energetics bevarer sit fundament i ældgamle energipraksisser og medicin, er fokus i dag udelukkende på sundhed, velvære og selvudvikling. Den omhandler fysisk, psyko-emotionel sundhed og inkluderer meditationsteknikker designet til at hjælpe individer med at visualisere mål, overvinde følelsesmæssige barrierer og manifestere deres ønsker.
    Ved at kombinere disse tilgange tilbyder Sensory Energetics et videnskabeligt funderet system, der både er forankret i de gamle traditioner inden for energimedicin og moderne psykologisk praksis.

    Med udgangspunkt i kinesisk og japansk medicin har Daniel Flash integreret moderne indsigter fra somatisk psykologi. Denne disciplin kan spores tilbage til pionerer som Pierre Janet, Sigmund Freud og Wilhelm Reich, hvis arbejde med forbindelsen mellem sind og krop lagde grundlaget for kropsorienteret psykoterapi. Videreudviklet af Alexander Lowen og John Pierrakos understreger denne terapi det psykosomatiske forhold og viser, hvordan følelsesmæssigt traume kan manifestere sig fysisk, og hvordan kropslige interventioner kan påvirke følelsesmæssig heling.

    Sessionen foregår stående og liggende på gulvet. Metoden består i, at jeg tapper, banker og vibrerer meridianbaner og akupressur punkter på din krop. Behandlingen varer ca. 2 timer.